VEJEN HJEM
-en anmeldelse

Min bror Iver Hecht har skrevet bogen Vejen hjem, som er et ”must” for alle, der interesserer sig for tilblivelsen af et menneske. Det er en bog for alle, der interesserer sig for relationer og tilknytning. Det er en bog for alle, der er forældre og for alle, der arbejder med børn, unge og familier. Det er også en bog som alle, der har magt over andre bør læse.

Det tager sin tid at finde vejen hjem og det her er en bog, der har været længe undervejs. Bogen handler om relationer og om at turde række hånden ud til et andet menneske og lytte i ydmyghed. Iver og jeg har fulgtes ad som brødre og kolleger i forskellige sammenhænge gennem mere end 70 år. Vi er aktuelt begge medlemmer af den samme supervisionsgruppe, der har eksisteret i mere end 30 år. Jeg selv har en rolle i tilblivelsen af bogen, men den sammenhæng skal ikke røbes her. Uden mig i Ivers liv på et tidligt tidspunkt var denne bog ikke blevet til noget og jeg har undervejs haft den glæde og det privilegium at få lov til at følge med i tilblivelsen.

Iver har en gennemgående tråd i bogen hvor han fletter sin egen arbejdsmæssige og personlige udvikling sammen med en præsentation og gennemgang af teorier og personligheder, der har haft betydning for hans liv og faglige udvikling. Vi møder således bl.a. Maxwell Jones, Fritz Perls, Paulo Freire, Gustav Johnsson, Ernesto Spinelli og ikke mindst Irwin Yalom som fornemme repræsentanter og afsæt for Ivers egne refleksioner og formuleringer. Også danske forfattere finder vej til denne repræsentation, bl.a. Tor Nørretranders, Jens Bay og Ulla Rung Weeke.

Bogen er opdelt i tre hovedafsnit. Første del er reserveret filosofien og synet på mennesket. I anden del vendes blikket mod teorierne bag den intensive terapeutiske familiebehandling. I tredje del beskrives nøje og konkret, hvordan teorierne omsættes til konkret terapeutisk praksis i udviklingen af den særlige familiebehandlingsform, der har udviklet sig på Familiecentret Vibygård gennem mere end 30 år. De tre afsnit kan læses uafhængigt af hinanden, men det er en god ide at læse dem i sammenhæng, da forudsætningerne fra filosofi og terapeutiske inspirationer udmøntes i den praktiske arbejdsmåde på Familiecentret Vibygård.

I første del af bogen redegør Iver for sit menneskesyn og de forudsætninger, der danner fundamentet. Iver påpeger, at hans menneskesyn ligger tæt op ad Sartres. I en lille omskrivning af Sartre skriver Iver, ” … eksistentialismen er den sande lære, og indtil eksistentialisterne forstår, at mennesket skaber sig selv i et samfund og de materielle vilkår, som er knyttet til denne, så er det marxisternes opgave hele tiden at minde eksistentialisterne om det …”. På denne måde definerer Iver sit fundament og sin reference til den eksistentialistiske tradition.

Teorierne bag den intensive terapeutiske familiebehandling har forskellige rødder, der tilsammen peger frem mod udviklingen af en særlig familiebehandlingsmetode på Familiecentret Vibygård. Iver arbejdede en årrække på Børnepsykiatrisk afdeling Nordvang. Her udgjorde gestaltterapi og Kemplers gestaltorienterede familieterapi sammen med principper fra Maxwell Jones terapeutiske samfund referencerammen for udvikling af behandlingsarbejdet. Det blev således også erfaringerne herfra, der dannede udgangspunktet for etableringen af Familiecentret Vibygård, hvor Iver arbejdede som forstander og leder gennem mere end 30 år.

Mange børn og voksne har været indskrevet på Familiecentret Vibygård. I 2020 havde 280 familier været igennem et behandlingsforløb på Familiecentret Vibygård, hvilket svarer til ca. 890 personer. En follow-up undersøgelse har vist, at for over 90% af familierne har Familiecentret Vibygård haft en væsentlig betydning for kvaliteten af familiernes liv efterfølgende.

Et døgnbehandlingsforløb har brug for, ” … tryghed, ligeværd, kontakt og anerkendelse / næstekærlighed ..”. ” .. Det lyder næsten som en opskrift på hvad et lille nyfødt barn har brug for, hvilket ikke er tilfældigt, da dette danner grobund for en organisk trivsel og udvikling ..” skriver Iver om grundlaget for den praksis, der udvikles på Familiecentret Vibygård og som tredje del af bogen udfolder på eksemplarisk vis.

I tredje del beskriver Iver også et af de helt centrale og grundlæggende forståelser for arbejdet på Familiecentret Vibygård, nemlig forestillingen om det indre barn. Iver definerer det indre barn som ” … det barn som vi kom til verden som …”. Omkring dette billede opbygger Iver en ny forståelse af relationer og tilknytninger og deres betydning for udviklingen af det lille barn og tilblivelsen af det menneskelige, som er unik. Det er igennem beskrivelsen af den praktiske virkelighed, at de foregående kapitler om filosofisk grundlag og terapeutiske udgangspunkter virkelig giver mening. Forståelsen af menneskesynet og dettes betydning for den konkrete terapeutiske praksis bliver lysende klart. Den fordring det filosofiske grundlag har om den etiske forpligtelse, jf. Løgstrup, bliver her videreført som en etisk og eksistentialistisk forpligtelse i arbejdet med de konkrete familier.

Det indre barn bliver det helt centrale udgangspunkt i det terapeutiske arbejde og tredje del gennemgår på suveræn vis de forskellige metoder, der er blevet udviklet gennem årene og implementeret på familiearbejdet, herunder holding. Begrebet holding er lånt fra Winnicott og omarbejdet til en familieterapi, som arbejder med at genetablere en sikker tilknytning mellem mor og barn.

Jeg synes det har været befriende endelig at møde et menneskesyn og en praksis, der omfatter mennesket i sin helhed, i sine relationer, i sine kulturelle og samfundsmæssige rammer med en respekt og menneskekærlighed, der er alt for sjælden nu til dags.

Køb bogen, mærk den, tag den kærligt i dine hænder. Hold godt om den, mens du tager dens menneskekærlige budskab til dig. Fortæl om den til dem du møder, så den til sidst har bredt sig over det ganske land.

Autoriseret psykolog
Cand. Psych. Arthur Hecht
Klinisk psykolog